Nedenfor finder du en meget kort gennemgang af hundens udviklingsfaser. Tag den som en lille "rettesnor" - men bemærk, at der er forskel fra race til race og fra hund til hund.
Du finder også en lille - meget lille - gennemgang af hundesprog - altså hvad de forskellige "kropsholdninger" betyder - samt disse holdninger sat sammen med hundens "humør"
 
 
 
Hundens udviklingsfaser:

0 - 2 uger:
Hunden fødes blind og døv. Vigtigste behov er mad, varme, søvn og ro for såvel hvalp som tæve.

3 - 7 uger:
Prægningsfasen. Lærer at genkende andres adfærd og lugte. Syn og hørelse er udviklet. Oplever sindsstemninger. Social tilpasning og prægning begynder. Hvalpen identificerer sig med arten. Er nysgerrig og begynder at lege. Begynder med anden føde end modermælk. Kontakt med mennesker - væk fra flokken - er vigtig.

8 - 12 uger:
Socialiseringsfasen. Varig indlæring begynder. Lederprægning. Dominansforhold i flokken udvikles mere og mere. Vigtigt at den der skal have mest med hunden at gøre (f.eks. træning) laver noget meningsfyldt med hvalpen. Miljøtræning vigtig. Ikke overbeskytte hunden.

13 - 16 uger:
Dominansfasen (halvt kønsmoden). Hvalpen prøver at klatre op ad rangstigen pga. øget produktion af kønshormoner. Erfaringer får større og større betydning.

17 uger - 7 mdr.:
Rolig periode som er velegnet til indlæring. Lydighed og lederskab som er indlært i denne periode får man glæde af senere. Vagtinstinkt (advare flokken). Territorial-instinkt (beskytte og forsvare).

8 - 10 mdr.:
Fysisk kønsmoden. Forsøger at klatre op ad rangstigen. Der kan opstå problemer med hensyn til dominans.

11 - 17 mdr.:
Rolig periode velegnet til træning.

18 - 22 mdr.:
Psykisk moden. Forsøger at klatre op ad rangstigen. kan optræde aggressivt over for andre hunde og mennesker. Vigtigt at have et helt klart lederskab og at lydighed og kontakt er på plads.

 
Hundesprog/kropssprog - fra snude til halespids

ØJNE: 
Store Dominans, sikkerhed
Smalle/små Venlighed - hvis samtidig normal ørestilling og evt. smaske og/eller slikke
Smalle/små Underkastelse - hvis samtidig ører nede, bagben "dinglende" (nede)


ØRER: 
Oppe/fremadrettede Dominans, sikkerhed, opmærksomhed, glæde
Nede/bagudrettede Usikkerhed, underkastelse


MUNDVIGE: 
Korte Dominans, sikkerhed når det kombineres med knurren
Lange Usikkerhed, angst når det kombineres med knurren


PANDE: 
Rynket Dominans, aggressiv når det kombineres med knurren
Glat Venlighed, usikkerhed


HALEN: 
Oppe Dominans, sikkerhed
Nede Usikkerhed, underkastelse, angst
Logre Sikkerhed, dominans, angst, aggressivitet, usikkerhed, underkastelse, glæde!! Det må være det man kalder en helgardering...!! MEN en hale kan logre både når den sidder nede mellem benene og når den er højt hævet over ryggen - så hvad det betyder er altså afhængig af hvor "halen sidder" når den logrer (se ovenfor)


KROPPEN: 
Fremtræder stor, står på lige ben eller vægten lagt på forbenene Sikkerhed, dominans
Fremtræder lille, vægten er lagt på bagbenene Usikkerhed, angst, underkastelse


ØVRIGT: 
Bagdelspuf - puffer til anden hund/menneske med bagdelen Fredstegn
Snudepuf mod hals Accept af den andens lederskab
Slik/puf mod mundvige Anmodning om accept og venlighed
Rejste børster Hvis forrest over skulderparti: selvsikker. Hele vejen ned af ryggen og ud på halen: usikker og bange hund.


 
Hundesprog/kropssprog - efter "humør"

GLÆDE:
Rejste ører. Logrende hale på “viftende” måde. Smågøende (bjæffende).

VENLIGHED:
Smalle øjne. Ører i neutral evt. lettere tilbagelagt stilling. Glat pande. Halen i neutral stilling. Snudepuf mod hals, slik i mundvige. Eventuel vende bagdel til.

USIKKERHED:
Rejser børster hele vejen ned af ryggen. Lange mundvige. Lettere knurren. Ører nede. Glat pande. Hale nede. Vægten lægges lidt på bagbenene. Virker aggressiv.

ANGST:
Halen mellem benene. Knurrer højlydt. Mundvige lange. Kroppen lille. Vægten lægges på bagbenene. Lægger sig eventuelt ned og tisser. Ryster.

UNDERDANIGHED:
Smalle øjne. Ører nede. Halen nede. Slikker sig om munden. Undgår øjenkontakt. Slikker den anden hund/mennesket i mundvigene. Løfter en pote. Vægten lagt på bagbenene / sætter sig evt. ned.

UNDERKASTELSE:
Smalle øjne. Ører nede. Halen “fejende” fra side til side mellem benene. Tisser lidt. Kroppen meget lille. Kryber. Vælter om på ryggen.

DOMINANS: (sikkerhed - opfattes ikke negativt)
Øjne store. Ører højt rejste. Mundvige korte. Rynket pande. Halen højt rejst. Vægten på forbenene. Nakken rejses og næsen peger lidt nedad. Hunden virker alt i alt meget større end normalt.